Energifællesskaber er et nyt begreb i dansk energipolitik, der giver borgere, virksomheder og boligforeninger mulighed for at dele energi og fleksibilitet. Med EU’s Clean Energy Package og nye danske regler åbnes der for en fremtid, hvor dit batteri ikke bare tjener penge for dig - men også for dit lokalsamfund.
Det vigtigste om energifællesskaber
- EU-regulering definerer to typer: borgerenergifællesskaber (CEC) og vedvarende energifællesskaber (REC)
- Danmark implementerer reglerne via ændringer i Elforsyningsloven
- Virtuel afregning gør det muligt at dele energi uden fysiske forbindelser
- Batterier er særligt værdifulde, fordi de kan lagre og dele overskudsproduktion
- Relevant for boligforeninger, andelsboligforeninger og villakvarterer med solceller
Hvad er et energifællesskab?
Et energifællesskab er en juridisk enhed, hvor borgere, småvirksomheder eller offentlige institutioner går sammen om at producere, lagre, forbruge eller sælge energi. Formålet er ikke profit, men derimod at give medlemmerne økonomiske, miljømæssige eller sociale fordele.
Tænk på det som et ”fælles solcelleanlæg” , men med langt flere muligheder. I et energifællesskab kan I dele overskudsstrøm, investere i fælles batterier, og sælge fleksibilitet til elnettet via en aggregator.
To typer under EU-lovgivning
EU’s Clean Energy Package definerer to kategorier af energifællesskaber:
- • Borgerenergifællesskaber (CEC): Defineret i EU’s Elmarkedsdirektiv (2019/944). Åbne for alle energikilder, ikke begrænset geografisk, og styret af medlemmerne.
- • Vedvarende energifællesskaber (REC): Defineret i EU’s VE-direktiv (RED II, 2018/2001). Fokuseret på vedvarende energi, med krav om geografisk nærhed til produktionsanlæg.
I praksis vil de fleste danske energifællesskaber falde ind under REC-definitionen, da de typisk baseres på lokale solcelleanlæg og batterier.
Dansk lovgivning og implementering
Danmark regulerer energifællesskaber via to love: Elforsyningsloven (for borgerenergifællesskaber/CEC) og Lov om fremme af vedvarende energi (for VE-fællesskaber/REC). Definitionerne blev indført i 2021, og Folketinget vedtog i december 2024 yderligere ændringer (L69) der implementerer EU’s Elmarkedsdirektiv.
De vigtigste elementer i den danske implementering omfatter:
- Juridisk ramme: Energifællesskaber får en formel juridisk status i dansk lovgivning, så de kan indgå aftaler, eje anlæg og handle på energimarkeder.
- Virtuel afregning: Mulighed for at dele energi mellem medlemmer via virtuel måling - uden at strømmen fysisk skal transporteres direkte mellem boliger.
- Adgang til markeder: Energifællesskaber får ret til at deltage i energimarkederne på lige fod med andre aktører, herunder salg af fleksibilitet og systemydelser.
- Beskyttelse af forbrugere: Medlemmer bevarer alle rettigheder som almindelige elforbrugere, herunder frit valg af leverandør og ret til at forlade fællesskabet.
Nyt fra juli 2025: Batterier nu tilladt i almene boliger
Fra 1. juli 2025 kan almene boligafdelinger installere batterier sammen med solcelleanlæg. Kapacitetsgrænsen er hævet fra 6 kW til 8 kW, og leasing af solcelleanlæg er nu tilladt. Ca. 1 million danskere bor i almene boliger og får dermed nye muligheder for grøn energi.
Den største barriere: Tariffer på deling mellem bygninger
Under de nuværende regler pålægges fuld nettarif og afgifter på strøm, der deles via det kollektive net mellem bygninger. Det gør det økonomisk vanskeligt at dele solcelleproduktion på tværs af matrikler. Brancheorganisationen BL kalder det ”den største økonomiske stopklods” for energifællesskaber i boligområder. Lovgivningen er fortsat under udvikling, og nye tarifmodeller er på vej.
Virtuel afregning: Nøglen til deling
Virtuel afregning er det tekniske fundament, der gør energifællesskaber praktisk mulige. Konceptet er simpelt: i stedet for at strømmen fysisk skal flyttes fra en bolig til en anden, foregår delingen via afregningstallene.
Din overproduktion fra solceller sendes til nettet til spotpris (typisk 0,30-0,80 kr/kWh). Din nabo køber strøm fra nettet til fuld pris (2-4 kr/kWh inkl. afgifter).
Din overproduktion ”deles” virtuelt med din nabo i fællesskabet. Naboens måler registrerer den delte energi, og I sparer begge på nettariffer og afgifter.
Virtuel afregning kræver smartmålere (som alle danske husstande allerede har via Eloverblik) og et afregningsmæssigt system, der kan håndtere energideling. Det er netselskaberne og Energinet, der skal facilitere denne infrastruktur.
Batterier i energifællesskaber
Batterier er særligt interessante i energifællesskaber, fordi de løser det største problem ved delt solcelleproduktion: timing. Solceller producerer mest midt på dagen, men forbruget topper morgen og aften. Et fælles batteri kan lagre middagsproduktionen og levere den til medlemmerne, når de har brug for det.
| Scenarie | Uden batteri | Med fælles batteri |
|---|---|---|
| Selvforbrug af solenergi | 30-40% (resten sendes til nettet) | 60-80% (lagres til aftenforbrug) |
| Overskudsproduktion | Sælges til spotpris (~0,50 kr/kWh) | Lagres og forbruges internt (sparer 2-3 kr/kWh) |
| Systemydelser (FCR, mFRR) | Ikke muligt uden batteri | Fælles batteri kan levere via aggregator |
| Fleksibilitet til nettet | Begrænset til forbrug | Batteri kan købe/sælge på spotmarked |
| Investering per husstand | Fuld pris for eget batteri | Delt investering reducerer pris per husstand |
Dobbelt værdi fra fælles batterier
Et batteri i et energifællesskab kan både øge selvforbruget af solenergi (intern værdi) og tjene penge på systemydelser via en aggregator (ekstern værdi). Det giver en potentielt højere samlet værdi end et individuelt hjemmebatteri, fordi kapaciteten udnyttes mere effektivt på tværs af flere husstande.
Eksempel: Fælledby - Danmarks største energifællesskab
Fælledby i København er Skandinaviens største kombinerede solcelle- og batteriinstallation for et boligområde. Projektet viser, hvad et energifællesskab kan i praksis:
Op til 6.000 beboere i Fælledby (både private og almene boliger) vil få del i fælles solenergi og batterilagring. Overskudsenergi sælges på markedet via fleksibilitetsaftaler. En central fællesskabsoperatør håndterer produktion, deling og fakturering.
Kilde: Solartag.eu, F\u00E6lledby projektbeskrivelse
Hvem er energifællesskaber relevante for?
Energifællesskaber er særligt attraktive for grupper, der deler fysisk nærhed og har en fælles interesse i lavere energiomkostninger.
- Boligforeninger og andelsboligforeninger: Ideel struktur - allerede en juridisk enhed med fælles beslutningsproces. Solceller på fælles tagflader kan kombineres med et fælles batteri.
- Etageejendomme: Beboere i lejligheder har normalt ikke mulighed for egne solceller. Et energifællesskab giver adgang til fælles vedvarende energi og batterilagring.
- Villakvarterer med solceller: Naboer med individuelle solcelleanlæg kan dele overskudsproduktion og investere i et fælles batteri for at øge den samlede værdi.
- Landsbyer og små kommuner: Lokale energifællesskaber kan styrke den lokale økonomi og reducere afhængighed af det centrale elnet.
Boligforeninger har et forspring
Hvis du bor i en boligforening eller andelsboligforening, har I allerede den organisatoriske struktur, der kræves. I har fælles beslutningsprocesser, budget og juridisk ramme. Det gør overgangen til et energifællesskab markant nemmere end for løse grupper af naboer.
Aggregatorer og energifællesskaber
Aggregatorer spiller en vigtig rolle i energifællesskaber. Et fællesskab med et batteri kan tilslutte sig en aggregator for at deltage i reservemarkederne (FCR-D, mFRR, aFRR) - præcis som individuelle batteriejere gør i dag.
Fordelen er, at et energifællesskab typisk har en større samlet batterikapacitet end en enkelt husstand. Det giver:
- Bedre forhandlingsposition over for aggregatorer , da større kapacitet kan give lavere gebyrer
- Højere tilgængelighed - flere batterier i pool giver mere stabil leverance af systemydelser
- Adgang til lokal fleksibilitet - netselskaber kan købe fleksibilitet fra fællesskabets batteri i spidsbelastningstimer
- Fælles optimering - aggregatoren kan koordinere både intern energideling og ekstern markedsdeltagelse
Lokal fleksibilitet er en voksende mulighed
Ud over de traditionelle reservemarkeder (FCR, mFRR, aFRR) er lokal fleksibilitet et voksende marked. Netselskaber kan købe fleksibilitet fra lokale batterier for at undgå dyre netforstærkninger. Energifællesskaber med batterier er ideelle leverandører af denne service, da de typisk er geografisk koncentrerede i ét netområde.
Sådan kommer du i gang
Selvom reglerne stadig er under udvikling, kan du allerede nu forberede dig på at oprette eller deltage i et energifællesskab:
Tal med dine naboer, din boligforening eller andelsboligforening. Er der interesse for fælles energi? Har I solceller eller planer om det?
Hvor meget tagplads har I? Hvad er jeres samlede elforbrug? Er der plads til et fælles batteri? Brug vores beregner til at estimere værdien.
Et energifællesskab kræver en juridisk enhed. For boligforeninger er strukturen allerede på plads. For nabogrupper kan I oprette en forening.
Tal med aggregatorer (CheckWatt, Modstrøm, Flower m.fl.) om muligheder for fællesskabsløsninger. Sammenligningen på EnergiKlar kan hjælpe.
Hold øje med Energistyrelsens udmeldinger om nye bekendtgørelser. De endelige regler for virtuel afregning og energifællesskaber forventes i 2026-2027.
Beregn potentialet for dit fællesskab
Uanset om du allerede har et batteri eller overvejer at investere sammen med naboerne, kan du bruge vores beregner til at se, hvad et batteri kan tjene i din zone. Sammenlign også aggregatorer for at finde den bedste løsning.
Ofte stillede spørgsmål
Kilder: EU’s Elmarkedsdirektiv (2019/944), EU’s VE-direktiv RED II (2018/2001), Elforsyningsloven, L69 (vedtaget december 2024), Social- og Boligministeriet, Energistyrelsen (ens.dk), Energinet (energidataservice.dk), Solartag.eu, Fælledby projektbeskrivelse, BL - Danmarks Almene Boliger, REScoop.eu, Nordic Energy Research.
Sidst opdateret: Februar 2026
EnergiKlar er en uafhængig platform. Vi sælger ikke batterier eller solceller - vi hjælper dig forstå dine muligheder.